Lækagesporing: sådan finder man skjulte vandskader i tide

Når et skjult rør springer læk, kan skaden vokse sig stor, før nogen opdager den. Fugt i vægge, stigende varmeregning eller trykfald på anlægget er ofte de første tegn. Lækagesporing handler om hurtigt og præcist at finde det punkt, hvor vandet slipper ud uden unødige huller i gulve og vægge.

Med de rette metoder kan man i dag lokalisere lækager med få centimeters nøjagtighed. Det sparer både tid, penge og mange bekymringer for både boligejere, boligforeninger og virksomheder.

Hvad er lækagesporing og hvornår er det nødvendigt?

Lækagesporing er en teknisk undersøgelse, hvor man med specialudstyr finder en skjult utæthed på rør. Det kan være i:

– fjernvarmerør
– centralvarmerør
– brugsvandsrør i huse
– brugsvandsrør i jorden
– jordvarmeslanger

I stedet for at hugge gulve op i blinde eller grave hele haven op, bruger man måleudstyr, gas, termografi eller isotopvæske til at pege præcist på det sted, hvor røret er utæt.

Typiske tegn på en skjult lækage er:

– fugt eller misfarvninger på vægge, lofter eller gulve
– varmeanlæg, der ofte skal efterfyldes
– susende lyde i rør, uden at der tappes vand
– uventet høje vand- eller varmeregninger
– varme felter i gulvet eller kolde zoner i varmesystemet

Hvis du oplever flere af disse symptomer, kan hurtig lækagesporing begrænse skaden. Jo tidligere utætheden findes, jo mindre bliver behovet for ophugning, tørring og reparation af bygningen.

Forskellige metoder til lækagesporing

Der findes flere teknikker til at lokalisere skjulte lækager. Valget afhænger af, hvilken type rør der er tale om, og om de ligger i bygningen eller i jorden. Erfarne lækagesporingsfirmaer kombinerer ofte metoderne for at opnå den højeste præcision.

Isotopvæske (brom82)
En af de mest præcise metoder foregår med en svag radioaktiv isotopvæske, typisk brom82. Væsken tilsættes anlægget, hvor den følger vandet ud gennem lækagen. Med måleudstyr kan man derefter registrere, hvor strålingen slipper ud, ofte inden for omkring 10 centimeter fra selve lækagen.

Brom82 er godkendt af Sundhedsstyrelsen til brug i varmerør og brugsvandsrør, når det udføres efter forskrifterne. Firmaer, der arbejder med isotopvæske, skal være certificerede og kontrolleres løbende. Når metoden bruges korrekt, anses den for sikker for både beboere og teknikere.

Fordele ved isotopsporing:
– meget høj nøjagtighed
– begrænser omfang af opbrydning
– velegnet til komplekse anlæg med mange rørstrækninger

Sporegas
Sporegas er en anden udbredt metode, som typisk bruger formiergas en ugiftig gas, der er let at registrere. Gassen fyldes i rørsystemet og siver ud gennem lækagen. Med specialudstyr måler man sig frem til det punkt, hvor gassen trænger ud gennem konstruktionen.

Sporegas anvendes både i bygninger og i jord, blandt andet på:

– varmerør
– brugsvandrør
– fjernvarmerør i terræn

Metoden er som regel billigere end isotopsporing, men nøjagtigheden ligger typisk inden for en halv til en hel meter. Til gengæld kan sporegas bruges dybere i jorden, hvor isotopvæske kun kan måles i de øverste lag.

Termografi
Termografiudstyr registrerer temperaturforskelle i overflader. Ved en lækage fra et varmt rør vil området omkring bruddet ofte fremstå varmere, mens lækager fra kolde rør kan give kuldebroer eller kolde felter.

Termografi bruges især til:

– lækagesporing på varme rør i gulve og vægge
– kontrol af isolering og kuldebroer i bygninger
– eftersøgning af rørsystemers forløb bag konstruktioner

Termografi er ikke altid nok til at finde den helt præcise placering, men det er et stærkt supplement til for eksempel sporegas og lytteudstyr.

Lytteudstyr og andre hjælpemidler
Ved tryksatte varmeanlæg og vandrør kan særligt følsomt lytteudstyr opfange lyden af vand, der siver ud. Teknikeren kan så bevæge sig langs rørstrækningen og lytte sig frem til det stærkeste punkt.

I praksis kombineres lytteudstyr ofte med:

– trykmålinger
– tegninger over installationerne
– termografi
– sporegas eller isotopvæske

Ved at sammenholde alle oplysninger kan man snævre området ind og undgå unødig ophugning.

Hvorfor betale for professionel lækagesporing?

Mange tøver med at bestille professionel hjælp, fordi det koster. Men uopdagede lækager kan hurtigt blive langt dyrere end selve sporingsarbejdet.

Ulemperne ved at vente eller gætte sig frem er blandt andet:

– større bygningsskader på vægge, gulve og lofter
– skjult skimmelsvamp, som kan påvirke indeklima og helbred
– omfattende og dyr renovering
– langvarig udtørring og gener for beboere

Med målrettet lækagesporing bliver indgrebet ofte mindre. I stedet for at brække hele badeværelsesgulvet op, kan man nøjes med et mindre felt, der hvor røret rent faktisk er utæt. Det gør også arbejdet hurtigere og mere overskueligt for både håndværkere og beboere.

For forsikringssager kan en professionel rapport desuden være vigtig dokumentation. Mange forsikringsselskaber ser positivt på, at der er brugt fagfolk til at finde lækagen præcist, så omkostningerne holdes nede.

Når du vælger et lækagesporingsfirma, kan du med fordel se efter:

– erfaring med både bygninger og udendørs rør
– brug af flere forskellige sporingsmetoder
– certificering til arbejde med isotopvæske, hvor det er relevant
– uvildighed, så der er fokus på en præcis lokalisering frem for ekstraarbejde

Et eksempel på et firma, der arbejder uvildigt med avanceret lækagesporing på skjulte rør, er aarhus-termografi.dk. De har mange års erfaring med blandt andet isotopvæske, sporegas, termografi og lytteudstyr, og hjælper både private, boligforeninger og erhverv med at finde lækager, før skaderne vokser sig store.